12. december 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 69-årig kvindelig fodgænger blev mandag formiddag påkørt af en personbil i lyskrydset Jernbanevej og Smedelundsgade.

Uheldet skete kort efter klokken 11, da en 72-årig kvinde i en personbil kom kørende ad Jernbanevej frem mod lyskrydset, hvor hun for grønt svingede til venstre og ramte herunder den 69-årige kvinde, som var ved at krydse Smedelundsgade i fodgængerfeltet.

Den 69-årige fodgænger blev tilset af personalet fra den tilkaldte ambulance, men var, ifølge politiet, sluppet uden behandlingskrævende skader.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man har optaget rapport om påkørslen af fodgængeren.