Flere trafikanter fra vores område blev tilsyneladende overrasket over glatte veje på trods af minusgrader og sne.
Tirsdag klokken 07.13 kørte en 34-årig kvinde frontalt ind i et vejrtræ, da hun i det glatte føre mistede kontrollen over sin personbil. Uheldet skete på Bispebårdsvej i Allerslev i Lejre Kommune.
På Nykøbingvej i Holæbk mistede en 55-årig mand kontrollen over sin personbil og havnede i grøften i den modsatte side af vejen. Ingen andre trafikanter var, ifølge politiet, involveret i uheldet.
Klokken 01.34 natten til onsdag mistede en 40-årig mandlig lastbilchuaffør fra Mørkøv kontrollen over lastbilen, da han kørte i østlig retning ad Vestmotorvejen ved Bjæverskov. Lastbilen endte med at holde på tværs af vognbanerne.
På Skovvejen i Jyderup var havde en lastbil med påhængsvogn belæsset med asfaltmaskiner kl. 05.36 problemmer med, at komme op ad tilkørsel på grund af glat føre og spærrer i øvrigt for trafikken. Kort efter fik endnu en lastbil problemer på Skovvej på grund af glat føre.
Skiltevogn blev tilkaldt til afspærring, så trafikken i østlig retning i rundkørsel ved Cementvej kunne ledes ad Holbækvej.
Bjærgningskøretøjer blev også tilkaldt til at hjælpe de to lastbiler væk fra området hurtigst muligt.