En 29-årig mand fra Holæbk er blevet sigtet for narkokørsel efter han blev standset i en bil sammen med fire andre på Trekroner Allé i Roskilde natten til lørdag.
Det var klokken 02.48, at en politipatrulje standsede bilen med de fem unge mænd, som politiet kendte fra tidligere sager. Betjentene kunne lugte hash fra køretøjet, så en hundepatrulje blev tilkaldt som assistance, da de fem mænd skulle visiteret.
Bilen blev ransaget, men politiet fandt intet ulovligt på mændene eller i køretøjet.
Føreren af bilen, en 29-årig mand fra Holbæk, blev testet med narkometeret, som viste positiv for kokain. Han blev derfor anholdt, sigtet for narkokørsel og taget med til en blodprøveudtagelse hvorefter han blev løsladt. Han kan nu vente at høre nærmere fra politiet på et senere tidspunkt.