22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 26-årig mand blev ved halv tre-tiden natten til fredag anholdt og sigtet for narkokørsel.

Manden var forinden blevet standset af politiet, da han kom kørende i en personbil ad Havnevej i Holbæk.

Han blev taget med til udtagelse af en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Den 26-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.