Hvis du ikke fik set fortællingen om Jungledyret Hugo, Ræven Rita og aberne Zik og Zak, da den gik på Holbæk Teater sidste forår, så er chancen der igen, hvor den vender tilbage til Holbæk Teater.
Hugo bliver fanget og bragt til storbyen for at agere kæledyr for en rigmandsdatter. Rigmanden ser hurtigt, at der er et potentiale for at tjene penge på det nuttede dyr og beslutter sig for at gøre Hugo til filmstjerne. Men det er ikke så nemt at tæmme et Jungledyr som Hugo.
Holbaekonline.dk’s anmelder Lise Zeuthen så forestillingen i foråret og skrev dengang bl.a.: “Forestillingen sprudler af iørefaldende sange og musik i forskellige genrer. Der synges i kor til synkron gruppedans eller solo som monolog”. Og “Der er ikke mange ord i forestillingen, men det gør ikke noget. Handlingen er tydelig.”
“Det er et godt eventyr. Det er nemt at identificere sig med Hugo og hans op- og nedture. Han forsvarer sine venner. Han kæmper mod det onde. Han er ensom og får en bedste ven, som han svigter, men vinder tilbage.”
Du kan læse hele anmeldelsen her
Info:
Jungledyret Hugo
Spilleperiode: 19. januar – 29. januar 2023
Alder: Familieforestilling (Aldersgruppen er vejledende – Forestillingen anbefales fra 5 år).
Varighed:70 min. ingen pause
Billetter og yderligere information: het.dk.
Forfatter Flemming Quist Møller:
Iscenesættelse & musik Jesper Mechlenburg:
Scenografi & kostumer: Astrid Lynge Ottosen Karin Ørum
Medvirkende: Jakob Hasselstrøm, Siw Ulrikke Maibom, Rebekka Bjerre, Yasmin Elvira Steenholdt, Kristian Høgh Jeppesen, Sophie Zapp, Ida Vibe, Rai Del Valle, Dominik Bolfa
Foto Evan Hemmingsen, Robin Skjoldborg
Produceret af Sjællands Teater og Bellevue Teatret