24. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Kort før klokken et natten til fredag påkørte en bilist et elskab og et træ på Østrupvej i Ugerløse.

Der var tale om en 49-årig kvindelig bilist fra Bjæverskov, som trak for langt ud til højre, da hun mødte en modkørende på Østrupvej. Det resulterede i, at hendes bil endte i rabatten og derved mistede hun kontrollen over bilen. Hun påkørte derefter først et elskab og dernæst en træ, men slap, ifølge politiet, uden skader som følge af uheldet.

Elskabet havde blotlagte elledninger, så elselskabet blev tilkaldt til at foretage den nødvendige reparation.

Ingen øvrige trafikanter blev involveret i uheldet, som politiet registrerede omstændighederne ved.