28. marts 2024

Onsdag var Søværnets Dykkertjeneste og politiets kriminalteknikere igen tilstede i Østre Anlæg i Holbæk, hvor de gennemsøgte søen med metaldetektorer.

Dermed fortsatte de deres arbejde, som blev indledt tirsdag, hvor undersøgeles af anlæggets sø førte til fund af alskens affald i form af flasker, barnecykel og metalrør.

Onsdag blev søen minutiøst gennemgået med metaldetektor. Det skete ved, at søen blev inddelt i baner, så dykkerne hele tiden havde styr på hvor de havde søgt, og hvor de manglede at søge.

Du kan læse mere om dykkernes arbejde og deres fund tirsdag i artiklen Dykkere fandt masser af ragelse i søen i Østre Anlæg. I december blev søen på naturkirkegården ved Østre Kirkegård på Anders Larsensvej undersøgt med metaldetektorer i forsøget på at finde gerningsvåbnet fra knivdrabet på en gravid 37-årig kvinde. Det kan du læse mere om i artiklen Sø undersøges med metaldetektorer.