21. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 38-årig mand fra Regstrup kørte tidligt i morges galt på Holbækmotorvejen.

Uheldet skete klokken 05.20 i det vestgående stpor, da den 38-årige mistede herredømmet over sin bil og påkørte først midterautoværnet og efterfølgende autoværnet i højre side.

Uheldet betød, at samtlige vejbaner i vestgående retning mellem 15 Gevninge og 16 Kirke Sonnerup var spærret kortvarigt, mens der blev ryddet op på ulykkesstedet.

Mandens hund, der befandt sig i den forulykkede bil, undløb fra ulykkesstedet. Den blev senere fundet og tilbageholdt af en borger og efterfølgende genforenet med ejeren.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 38-årige mand slap uskadt fra uheldet.