21. november 2024
a person with black gloves holding a spray paint

Arkivfoto: Evan Velez Saxer / Pexels.com

En 43-årig mand fra Holbæk blev 1. juledag anholdt og sigtet for hærværk i forbindelse med graffitimaleri i Køge.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man klokken 15.34 motog en anmeldelse om, at flere personer var i færd med at male grafitti på tog, som holdt på holdepladsen for s-tog ved Køge Station.

En patrulje kom frem til stedet og kunne se fire personer, som malede med spraymaling. Patruljen eftersatte personerne til fods, hvor det lykkedes tre personer at slippe væk, mens en person blev standset og anholdt – der er tale om en 43-årig mand fra Holbæk.

Manden blev afhørt til sagen og derefter løsladt. Han er sigtet for hærværk og vil høre nærmere fra politiet.