27. april 2024

Arkivfoto: Michael Johannessen.

Politiet mener, at børn helt ned til 14 års alderen er blevet rekrutteret til at sælge hash i boligområderne Ladegårdsparken og Grønneparken (tidligere kendt som Vang-kvarteret).

Det skriver TV2east.dk.

Til mediet siger politikommissær i forebyggelsessektionen hos Midt- og Vestsjællands Politi, Peter Bjerre:

-De unge blev set i gadebilledet sælge diverse euforiserende stoffer og prøvede at få noget dominans over for hinanden. Det afstedkom nogle voldelige overfald mellem grupperne.

Problemet var dog størst i foråret og sommeren, ifølge Peter Bjerre:

-Vi ser det stort set ikke længere. Jeg skal ikke sige, at det ikke forekommer, men den problematik kom vi ret godt til livs, siger han til tv2east.dk.