20. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Det var, ifølge politiet, formentlig uopmærksomhed, der mandag eftermiddag ved 17-tiden var årsag til et færdselsuheld på Ringstedvej ved en af rundkørslerne til Holbækmotorvejen.

Uheldet skete da en 66-årig mand kom kørende i en personbil og for sent opdagede, at en forankørende personbil, ført af en 59-årig mand fra Hørve, bremsede. Den 66-årige påkørte derfor bagenden af den forankørende bil.

Politiet oplyser, at ingen af parterne kom til skade ved uheldet.