Fredag aften ved 19-tiden standsede politiet en bil på Gl. Ringstedvej i Holbæk.
Bag rattet sad en 25-årig mand fra Hedehusene, som politiet mistænkte var påvirket af euforiserende stoffer.
Manden erkendte, at han var påvirket.
Han blev taget med til sygehuset, hvor han fik udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere for euforiserende stoffer.
Når analyseerklæringen er klar, vil den 25-årige høre nærmere fra politiet om sin sag.