22. november 2024

Foto: Morten Sundgaard.

Snevejret natten til mandag og mandag morgen gav glatte veje, der blev årsag til flere glatføreuheld i vores område.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Klokken 06.22 mistede en 32-åriug mandlig lastbilchauffør kontrollen over sin lastbil med tilkoblet påhængsvej på Sønderstrupvej i Kirke Eskilstrup og kørte af vejen. Påhængsvognen væltede og spærrede Sønderstrupvej for trafik i begge retninger frem til kl. ca. 9.15.

En 54-årig mand fra Holbæk kørte klokken 07.08 ad Rørvangsvej mod sydvest og bremsede, men kurede ud på Omfartsvejen og blev påkørt af en 21-årig mand fra Kirke Såby, der kørte ad Omfartsvejen mod nordvest.

Klokken 07.59 modtog politiet en anmeldelse om, at en bil lå på taget på Hjortholmvej ved Tølløse. Ingen personer var på stedet og politiet foretog sig ikke noget i den forbindelse.

I rundkørslen ved motorvejsfrakørslen på Ringstedvej havde en 20-årig mand fra Nykøbing Sj. svært ved at stå fast med sig køretøj. Den 20-årige gled ad frakørslen og ud i rundkørslen, hvor han stødte sammen med en anden trafikant, en 48-årig mand fra Holbæk. Uheldet skete kl. 08.09.

Klokken 08.13 skete et uheldt på Holbækmotorvejen ved Tuse. Her mistede en bilist kontrollen over sin bil og påkørte autoværket.

Ifølge politiets døgnrapport medførte uheldene kun materielle skader.