Kvindelig bilist sigtet for spirituskørsel

En 26-årig kvinde fra Holbæk blev i nat anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvinden blev standset ved 2-tiden, da hun kom kørende i en personbil ad Smedelundsgade.

En alkometertest indikerede, at hun var mere påvirket af alkohol end tilladt.

Den 26-årige kvinde blev taget med til udtagelse af en blodprøve, som nu undersøges nærmere for alkohol. Kvinden vil høre nærmere fra politiet, når analyseresultatet foreligger.

Leave a Reply