21. november 2024
Busser. Foto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Det bliver fremover dyrere, at køre med offentlig transport på Sjælland.
Busser. Foto: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Det bliver fremover dyrere, at køre med offentlig transport på Sjælland.

Prisstigningerne på ikke mindst brændstof og el betyder, at taksterne i den offentlige transport i bus, tog og metro på Sjælland stiger med 4,9 pct. i gennemsnit fra 15. januar. Taksterne stiger især for korte rejser på rejsekort og pendlerkort – til gengæld bliver pendlerkort til lange rejser ikke dyrere, og mange enkeltbilletter bliver billigere end i dag, oplyser Din Offentlige Transport (DOT), der er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet.

Der forventes også stigende takster i 2024.

-Ligesom alt andet stiger omkostningerne til at levere god kollektiv transport også markant i øjeblikket. Det sker efter flere år, hvor priserne har været holdt i ro, men nu er det nødvendigt i gennemsnit at lade dem stige. Det bliver dog med de nye priser relativt billigere at rejse langt med den kollektive transport, og på den måde mere attraktivt at lade bilen stå og tage kollektiv transport, siger DOTs bestyrelsesformand Marlene Holmgaard Fris.

DOT mindsker nu prisforskellen mellem enkeltbilletter og rejsekort eller pendlerkort. Prisforskellen er i gennemnist på 36% og det vil DOT gradvist mindske, så kunder uden rejsekort eller pendlerkort kan rejse billigere. Fra næste år reduceres prisforskellen til ca. 22 pct., og DOT planlægger at mindske forskellen yderligere i 2024.

Enkeltbilletter

De nye priser betyder, at kunder, der rejser på enkeltbilletter, vil opleve et prisfald, hvis de rejser længere end to zoner. Den gennemsnitlige prisnedsættelse for enkeltbilletter vil være på ca. 6,3 pct. Eksempelvis bliver en tre-zoners enkeltbillet seks kr. billigere, når prisen falder fra 36 kr. til 30 kr. Mens prisen for en længere rejse på enkeltbillet på f.eks. 12 zoner falder med 20 kr. fra 116 kr. til 96 kr.

Rejsekort

Kunder, der bruger et almindeligt rejsekort til deres rejse, vil opleve en gennemsnitlig prisstigning på 8,6 pct. Det betyder f.eks., at en tre-zoners rejse på rejsekort procentvis stiger mest med to kroner til 23,50 kr. Mens en længere rejsekortrejse på f.eks. 12 zoner stiger med 1,50 kr. til 79,50 kr.

Pendlerkort

Kunder, der rejser på pendlerkort på kortere rejser op til ti zoner, vil opleve prisstigninger mellem 0 og 9,8 pct. Her stiger et to-zoners pendlerkort med 40 kr. om måneden til 450 kr., mens et otte-zoners pendlerkort fra eksempelvis Roskilde til København H stiger med 20 kr. til 1.350 kr. pr. måned.

Til gengæld kan alle kunder med pendlerkort til længere end ti zoner se frem til, at priserne holdes i ro til næste år.

Pensionistkort

Pensionister, der rejser på pensionistkort, vil opleve en prisstigning på mellem 4,5 og 4,8 pct. Prisen for et tre-zoners kort med tre måneders gyldighed stiger således i alt 30 kr., svarende til 10 kr. om måneden. Mens et pensionistkort til 1 storzone stiger med 40 kr. for tre måneder, svarende til 13,33 kr. pr. måned.

:NB: