Anmeldelse: Blinkende lygter

Holbaekonline.dk’s teateranmelder, Lise Zeuthen, har set forestillingen Blinkende lygter på Holbæk Teater d. 11. november 2022.

Blinkende lygter

Foto: Lynge Nielsen.

En dejligt langsom folkekomedie med tid til at tage alle de fine nuancer i replikker og skuespil ind. Så afstumpet og varm på samme tid, at det er svært ikke at grine.

40-årskrise

Forestillingen starter med at Torkilds kæreste, Terese, slår op på hans 40-års fødselsdag. Hun vil have en mand med et almindeligt arbejde, børn, et hus og en omgangskreds. Og det kan Torkild ikke levere. Han er kriminel. Hvad kan han stille op? Han fik ikke engang sagt farvel. Kan han nå at ændre kurs i livet?

Foto: Lynge Nielsen.

Langt ude

Torkild er i gæld til gangsteren, ”Færingen”, som forlanger, at han og hans tre kriminelle venner (Peter, Arne og Stefan) skal røve en kuffert med en masse penge. De beslutter imidlertid at tage pengene selv og tage til Barcelona. Men da den ene af dem er ramt af et skudsår, søger de tilflugt i en gammel, forladt kro langt ude i en skov. Her møder de nogle af egnens originaler, bruger pengene på at sætte huset i stand og genåbne kroen.

Fra film til teater

Hvorfor lave teater over en film? Fordi det er en god historie. Vi får stort set den samme historie og de samme skarpe og sjove replikker som i filmen af samme navn, en action komedie fra 2000*. Noget af det gode ved teaterforestillingen er det langsomme tempo, der giver publikum tid til at blive i oplevelsen af de levende menneskers nærvær, mimik og kropssprog. Publikum har ro til at nyde de samlede sansemæssige indtryk. Her er også mere plads til at lade fantasien få frit løb og lade forestillingen sætte gang i billeder, tanker og følelser fra ens egen verden.

Foto: Brita Fogsgaard.

Skift i tid og sted

Sceneskift fra skov til mark og strand bliver vist med videografik på bagvæggen og afstemt med lys og lyd, hvilket fungerer fint. Blade falder livagtigt ned fra træerne. Køer, der bliver skudt, ryger op i luften og dumper ned som papfigurer. Enkelt men tydeligt og sjovt. Der falder overdrevent mange dyr ned på scenen efter jagten bl.a. en elefant. Det havde vi ikke lige set komme. Så stor er Arnes glæde og stolthed over at have nedlagt så mange dyr.

Humor med følsom kant

Historien er en (krimi) folkekomedie med undertone af melankoli og menneskelig varme. De fire forbrydere får med få sætninger fortalt, at de er blevet mishandlet og svigtet som børn. Der er en grund til, at de er, som de er. Ligesom både lægen og jægeren har oplevet ting og sager, der peger på, hvorfor de er blevet sådan nogle originaler.

De fire venners handlinger og replikker veksler mellem overdreven afstumpethed, sprækker af menneskelighed og loyalitet mod hinanden. Mellem manglende tro på fremtiden og drømmen om det forjættede liv, måske i Barcelona. På den ene side bliver Peter ubarmhjertigt skubbet og hånet for sit skudsår, så det næsten gør ondt på publikum. På den anden side bakker alle loyalt op om Torkild, da han ikke kan leve op til Hannes aktivitet med at puste æg. ”Det er en syg høne, der har lagt det æg der.”

Foto: PRfoto

Bump på vejen

Torkilds bande skal igennem mange trængsler før kroen åbnes og projektet lykkes. Her kan bl.a. nævnes frysepizza fem dage i træk. Kokainafvænning i fryserummet med den fordrukne læges ordinering af snaps, og dermed Peters forvandling fra hidsig misbruger til ydmyg medløber. Jægeren, der ligesom Arne elsker våben, og endelig får realiseret sig selv og sin drøm om at skyde et menneske. Stefans rørende forelskelse i sin påtrængende, gravide kæreste og senere afvisning af hende. ”Det var så Hanne”.

Foto: Brita Fogsgaard.

Finkultur

Den lille bande holder sammen. Undervejs drikker de øl og underholder sig med TV- serien Matador. De skal videre i livet og være kulturelle. Torkild lægger linjen. Stefan græder til Arnes foragt over et digt af (T) ”Ove Ditlevsen”. Det er rørende og for meget på samme tid. Banden skal begynde at tale pænt til hinanden. Det virker komisk, når vi kender deres sprogbrug både før og efter påbuddet.

Karaktererne

Skuespillerne udfolder alle deres karakterer troværdigt, så de fremstår levende med hver deres særpræg. De fortjener at blive vurderet i egen ret og ikke sammenlignet med filmens stjerner. ”Færingen” er kun en stemme i forestillingen, men det er nok til at forstå hans voldsparathed og magt over Torkild og hans bande.

Foto: PRfoto.

Når enden er god

Til sidst kommer Torkilds ex-kæreste som madanmelder og giver kroen fire stjerner, én for hver af vennerne. Torkild får vist, hvad han er lykkedes med, og får sagt ordentligt farvel. Det blev ikke et hus på en villavej. Det blev ikke Barcelona, men en kro ved navn ”Blinkende lygter” drevet af fire venner. Og de skal nok få lært at skrælle kartofler og lave sovs.

De gør det i hvert fald så godt de kan. Hvad mere kan man forlange?

Det aldersmæssigt blandede publikum har helt sikkert moret sig og blinker lidt på vejen ud af teatersalens mørke til gadens lygter.

Medvirkende: Gordon Kennedy, Thomas Magnussen, Peter Pilegaard, Jakob Højlev Jørgensen, Kristian Boland og Frank Rubæk Manuskript: Vivian Nielsen – baseret på Anders Thomas Jensens filmmanus Iscenesættelse og Instruktør: Frank Rubæk Foto: Brita Fogsgaard, Lynge Nielsen Produceret af Nørregade Teatret og Teater2

Kan ses på Bremen, København d. 14 – 18.11.2022

*Filmen ”Blinkende lygter” fra 2000 er skrevet og instrueret af Anders Tomas Jensen.


Leave a Reply