Klokken 00.36 natten til onsdag blev en 29-årig mand fra Svinninge anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Han var kort forinden blevet standset af politiet på Køllevej i Jyderup.
En alkometertest viste over de tilladte 0,5 promille, så han blev taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt.
Nu venter politiet på svaret på blodprøveanalysen, hvorefter den 29-årige vil få besked om sagens videre gang.