28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Onsdag eftermiddag skete et færdselsuheld ved et vejarbejde på Lundemarksvej i Holbæk.

Uheldet skete kort før klokken 16, da to biler holdt stille ved vejarbejdet og blev påkørt af en bagfrakommende 81-årig mandlig bilist, som havde overset at trafikken holdt stille.

Ved påkørslen blev den bageste af de to biler skubbet videre frem i bilen foran.

Politi og ambulancer blev sendt til stedet, hvor parterne blev tilset og nogen sendt til skadestuen til kontrol, men politiet oplyser, at der ikke var melding om nogen alvorlig personskade. Der skete skader på bilerne.