Cyklist på skadestuen efter uheld

Onsdag formiddag blev politi og ambulance sendt til et færdselsuheld på Strandmøllevej i Holbæk, hvor en cyklist var impliceret.

Uheldet skete ved 10-tiden. da en 24-årig kvinde fra Holbæk kom kørende på cykel ad Strandmøllevej mod vest og ved Maglevej påkørte bagenden af en parkeret personbil. Ved påkørslen blev bagruden i bilen knust, og cyklisten pådrog sig læsioner i ansigtet.

Den kvindelige cyklist blev i ambulance bragt til behandling på skadestuen.

Politiet har optaget rapport om uheldet.

Leave a Reply