26. april 2024

Arkvofot: Rolf Larsen.

Efter sidste weekendes 1-0 hjemmesejr over Tårnby FF var Holbæk B&I på besøg hos GVI i Danmarksserien.

Holbæk lagde pres på hjemmeholdet fra start og efter syv minutter lykkedes det Holbæk at komme foran på et mål af Tarik Mourhrib.

På trods af presset, lykkedes det ikke Holbæk at få yderligere mål i halvlegen og de to hold gik derfor til pause med stillingen 0-1.

Det har nok virket opløftende på hjemmeholdet, at det trods alt ikke var gået værrere i de første 45 minutter. I hverfald lykkedes det GVI udligne til 1-1 tre minutter inde i 2. halvleg.

GVI holdt Holbæk på distancen og i 68. minut bringer Mohamed Bilal Khattab hjemmeholdet foran 2-1.

Holbæk er presset og presset bliver ikke mindre, da GVI får tilkendt straffespark med et kvarter igen. Heldigt for Holbæk brændes straffesparket og få minutter efter sørger Mads Rønn for at rette lidt op på cifrene, da han udligner til slutresultatet 2-2, og dermed et enkelt point til den samlede stilling i puljen.