28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Toget måtte bremse kraftigt op, da en teenagedreng onsdag eftermiddag ved 17.30-tiden krydsede et jernbanespor på Mørkøv Station, lige netop som toget var startet for at køre mod Kalundborg.

Episoden blev meldt til politiet kl. 18.14 af en DSB-medarbejder.

Teenagedrengen blev ikke ramt og løb over til en anden perron, hvor han løb ind i et tog mod København.

DSB-medarbejderen havde i mellemtiden erfaret, at teenagedrengen var flygtet fra toget mod København på Regstrup station, da han skulle give personlige oplysninger til brug for en kontrolafgift, idet teenagedrengen ikke havde nogen billet.

Trods tidsforløbet kørte politiet til Regstrup-området for at lede efter teenagedrengen, der var iført et rødligt joggingsæt og i øvrigt medbragte en rygsæk. Det lykkedes dog ikke politiet finde teenagedrengen, som kunne mistænkes for overtrædelse af jernbaneloven på Mørkøv station i forbindelse med den livsfarlige krydsning af jernbanesporet.