Klokken 12.00 blev lyset slukket i de lokale Dagli’Brugsen-butikker og omkring 300 andre Dagli’Brugsen-butikker landet over.
Det skete som led i en protest, der skal gøre opmærksom på den alvorlige situation de store prisstigninger på elektricitet har bragt både Dagli’Brugsen og alle andre i branchen i.
-Alle vores butikker er hårdt ramt af de meget høje elpriser. Derfor er vi nu nødt til at tage ekstraordinære midler i brug, siger koncerndirektør Allan Kristoffersen.
De høje el-priser kan, ifølge Coop, på sigt true en række butikkers eksistens.
Blandt de lokale butikker, hvor lyset kortvarigt blev slukket var Dagli’Brugsen i Ladegårdsparken i Holbæk. Forinden havde butikken gjort opmærksom på protesten på sin Facebook-side.
I vores områder er der Dagli’Brugsen i Gislinge, Svinninge, Kundby, Tuse, Regstrup, Vipperød, Mørkøv, Undløse, Udby, Ugerløse, Orø, Store Merløse og Holbæk.