25. april 2024
Foto: Rolf Larsen.

Foto: Rolf Larsen.

Holbæk B&I’s Danmarksseriehold vandt søndag eftermiddag ude over Herstedøster IC.

Efter blot fem minutters spil bragte Benjamin Christian Lund Holbæk foran 0-1, og blot ti minutter efter udbyggede Mikkel Jensen føringen til 0-2.

Hjemmeholdet var dog ikke sat af og i 30. minut reducerede Rasmus Thonning til 1-2.

Knap fem minutter inde i 2. halvleg blev Herstedøsters Carl Matthäi Leland noteret for selvmål, og bragte dermed Holbæk yderligere foran 1-3.

En lille time inde i kampen scorede Mikkel Jensen til 1-4, og da der ikke kom flere scoringer i resten af kampen, blev det også slutresultatet.

Holbæk ligger fortsat i toppen af pulje 1 med 11 point, skarpt forfulgt af Brønshøj med 10 point.

Næste kamp er mod Tårnby FF og den spilles på fredag kl. 19.00 i Holbæk Sportsby.