Vanvidskørsel: Bilist havde promille på over 2.0
En 58-årig mand fra Jyderup blev ved halv fire-tiden natten til lørdag standset af politiet på Løvegade i Slagelse.
En test med alkometeret viste, at den 58-årige havde en promille der oversteg 2.0.
Han blev derfor sigtet for spirituskørsel og hans bil blev beslaglagt med henblik på konfiskation efter reglerne om vanvidskørsel.