Holbæk B&I spillede uafgjort, da klubbens Danmarksseriehold onsdag aften var på besøg hos Greve.
Greve bragte sig foran 1-0 efter blot to minutters spil på et mål af Lasse Rau-Højer. Det var også Lasse Rau-Højer, som få minutter før pausen gjorde det til 2-0.
Minuttet efter reducerede Tarik Mourhrib til 2-1 for Holbæk.
Ti minutter inde i 2. halvleg udlignede Jannik Skov Hansen 2-2 assisteret af Benjamin Chrisitan Lund.
Men Greve og Lasse Rau-Højer var ikke færdige med at score. Godt 25 minutter inde i 2. halvleg gjorde Lasse Rau-Højer det til 3-2.
Få minutter efter udlignede Holbæk igen. Denne gang var det Mikkel Jensen, som sørgede for slutresultatet 3-3.