25. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Torsdag formiddag ved 10.30-tiden blev redningsmandskab og politi kaldt til Stjernedalen i Holbæk, hvor en håndværker var kommet til skade i en arbejdsulykke.

Uheldet skete under arbejdet med opsætning af metalplader på en bygning. I forbindelse med tilskæringen af en metalplade gav saven et tilbageslag, så klingen ramte den 63-åriges håndværker frie hånd.

Lærlingen som var på stedet slog alarm, og der blev sendt en ambulance.

Håndværkerens hånd kom lettere til skade, men han blev kørt til skadestuebehandling.

Politiet underrettede arbejdstilsynet, som kørte til stedet for at undersøge ulykken. Der blev optaget rapport om ulykken, som skal afklare, om der er sket brud på arbejdsmiljøloven i forbindelse med sagen.