12. december 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

En mandlig bilist fra Brønshøj blev sigtet for to lovovertrædelse, da politiet standsede ham kort efter midnat natten til onsdag på Markedsgade i Holbæk.

Den første sigtelse skete i anledning af, at han kørte bil, selvom han i forvejen var frakendt førerretten.

Ved den følgende kontrol af føreren mistænkte betjentene ham for at være påvirket af narkotika under kørslen, så den næste sigtelse omhandlede narkokørsel.

Manden blev kortvarigt anholdt og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Han vil høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen fra blodprøven foreligger.