Politiet kontrollerede først på aftenen tirsdag en personbil på en parkeringsplads ved et supermarked på Ringstedvej i Mørkøv.
Bilisten, en 31-årig mand fra Vejle, blev skønnet påvirket af narkotika. Han blev sigtet for narkokørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Den 31-årige var ikke helt enig med politiet i mistankegrundlaget for narkokørsel, men han kan nu afvente analyseerklæringen, der vil give svar herpå.