23. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Knallerten en 16-årig fyr fra Ugerløse var kørende på, var lagt fra lovlig.

Søndag eftermiddag ved 17-tiden blev den unge mand standset på Knabstrup Møllebakke af færdselspolitiet. En kontrol af knallerten på rullefelt viste, at den kunne gøre mindst 79 km/t mod de tilladte 30 km/t.

Det viste sig også, at knallertens bagbremse ikke virkede, og knallerten manglede en rød refleks bagpå.

Den 16-årige blev sigtet for disse fejl på knallerten og blev samtidig gjort bekendt med, at han ud over en bøde også kunne forvente en betinget frakendelse af knallertkørekortet.