2. december 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Torsdag morgen ved 8-tiden rykkede Vestsjællands Brandvæsen ud til en brand i en bil på Holbækvej i Tornved ved Jyderup.

Branden var opstået pludselig under kørslen. Bilens fører, en 22-årig mand fra Jyderup, var selv kommet ud af bilen og var ikke kommet noget til.

Politiet kørte også til brandstedet, hvor bilens nummerplader blev straks blev inddraget, idet den lovpligtige ansvarsforsikring ikke var blevet betalt.

Et bugseringskøretøj blev tilkaldt, så den nu ubrugelige bil blev kørt væk fra stedet.