27. april 2024

Kort: OpenStreetMaps / Rolf Larsen.

Tirsdag kort før klokken 14.30 skete et færdselsuheld i lyskrydset Landevejen – Flægkær ved Gislinge, hvor en bil og en scooter stødte sammen.

Uheldet var sket, da en 57-årig kvinde fra Gislinge var kørt i en personbil ad Flægkær mod syd frem til lyskrydset, hvor hun under den videre kørsel stødte sammen med en scooter, som en 35-årig mand fra Svinninge førte i vestlig retning.

Ambulancepersonalets undersøgelse af parterne viste, ifølge politiet, at ingen af dem var kommet til skade ved uheldet.

Der er optaget rapport om uheldet, og politiet vil nu klarlægge de nærmere omstændigheder.

Kort: OpenStreetMaps / Rolf Larsen.