Vold i nattelivet: Knivstikkeri og overfald

Video: Michael Johannessen

Sent lørdag aften og natten til søndag var politiet tilstede på Jernbanevej i forbindelse med et par voldelige episoder.

Omkring kl. 23.15 fik politiet en anmeldelse om, at en ung mand var blevet stukket med kniv.

Knivstikkeriet skete i forbindelse med et slagsmål mellem nogle unge. Den knivstukne blev ramt i den ene balle og blev efterfølgende bragt til behandling på sygehuset.

Politiet afspærrede et område omkring Jernbanevej og undersøgte stedet med bl.a. hunde.

To personer blev anholdt til sagen.

To teenagere overfaldet

Kort før klokken et blev to 15-årige drenge overfaldet helt umotiveret af en mand, som slog og sparkede dem. Den ene af drengene måtte behandles på sygehuset.

Efter overfaldet, forsvandt manden fra stedet. Han beskrives som værende 20-25 år gammel, 175-180 cm høj. Han var iført mørk trøje, lyse bukser og en bæltetaske.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, eller andre, som har oplysninger om sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Leave a Reply