22. november 2024

Foto: Politi.dk

Søndag blev en 83-årig kvinde fra Holbæk udsat for bedrageri, da en mand, som udgav sig for at komme fra “Nets”, ringede og fortalte, at kvindens konto var blevet hacket.

Manden fortalte, at der var taget 14.999 kroner fra kvindens konto.

Undervejs blev samtalen afbrudt, så kvinden ringede tilbage til det nummer, som stod i hendes telefondisplay. Nummeret var rigtig nok til ”Nets”, så kvinden lagde på igen efter at have fået bekræftet dette, og kort efter ringede manden tilbage.

Det lykkedes manden, at overtale den 83-årige til at at aflevere sit kreditkort til ”politiet”, og kort efter dukkede en ung mand op på kvinden adresse for at hente kort og kode.

Havde hævet 6.000 kroner

Kvinden talte efterfølgende om sagen med et familiemedlem, og de konstaterede nu, at de var blevet hævet 6.000 kr fra kortet.

Kortet blev nu lukket af banken og sagen anmeldt til politiet.

En politipatrulje kørte hjem til kvinden, for at afhøre hende til sagen.