24. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Politiet rykkede ved 3-tiden i nat ud til Holbæk Løveapotek på Labæk efter tyverialarmen var blevet aktiveret.

Fremme på stedet traf politiet en 22-årig kvinde fra Holbæk, som havde sparket på ruden i indgangsdøren i et forsøg på at skaffe sig adgang til apoteket. Ruden var dog ikke gået i stykker.

Politiet vurderede, at kvinden havde forsøgt at begå indbrud på apoteket og sigtede hende for det. Da hun blev afhørt på stedet, forklarede hun, at hun havde fået akut trang til at skaffe sig nogle piller.

Den 22-årige kvinde vil senere høre nærmere fra politiet og anklagemyndigheden, når sagen skal afgøres.