23. november 2024

Foto: Rolf Larsen.

Tirsdag aften rykkede Vestsjællands Brandvæsen ud til en brand i Ladegårdsparken i Holbæk.

Tirsdag aften rykkede Vestsjællands Brandvæsen ud til en brand i Ladegårdsparken i Holbæk.

Meldingen om brand indløb klokken 19.21 og lød i første omgang på, at der var brand i kælderen under en etageejendom.

Politi og brandvæsen var fremme på stedet i løbet af blot et par minutter og opgangens beboere var kommet ud.

Der stod tydelig røg op fra en skakt, som har forbindelse til kælderen under ejendommen. Derfor rykkede brandvæsnet ind i kælderen, men det stod med det samme klart, at der ikke var ild i kælderen. Det kunne dermed konstateres, at ilden var isoleret til skakten, og havde fat i nogle tørre blade o.lign.

Brandfolkene fik hurtigt hældt vand ned i skakten, og dermed forhindret, at ilden blussede op igen.