Torsdag eftermiddag sendte politiet flere patruljer afsted efter et alarmopkald om, at en mand med et gevær stod og gemte sig bag et træ på Kalundborgvej.
Det var gæster fra det nærliggende Hotel Strandparken, som var blevet bekymrede og havde anmeldt manden og havde kontaktet politiet, som modtog alarmopkaldet kl. 16.40.
Fremme på stedet og under den fornødne sikkerhed, fik politiet kontakt med en 68-årig mandlig jæger. Han kunne heldigvis straks afdramatisere mistanken om noget alvorligt, idet han blot var på rågeregulering i området ved Strandparken.
Politiet fik samtidig med kontakten til jægeren også bekræftet, at rågereguleringen var blevet anmeldt til politiet, så politiet foretog sig ikke yderligere over for jægeren.
Forstår ikke at politiet ikke lige checker om der ligger en oplysning om det hmm men hvad det går nok
Måske burde det være et krav, at aftale tidspunkt og sted med politiet, når den slags reguleringer foretages på offentlige steder.