23. april 2024

Arkivfoto: Pixabay.

Mandag kort før klokken 18 modtog politiet en anmeldelse fra en 43-årig kvindelig bilist, som fortalte, at da hun kom kørende ad Ringstedvej var hun blevet overhalet af en anden personbil, hvorfra der var blevet kastet et æg på hendes bil.

En passager i kvindens bil havde været hurtig med mobilen og havde taget et foto af den overhalende bilist, og det var derfor nemt at give politiet bilistens nummerplade.

Politiet fik ud fra disse oplysninger identificeret bilejeren som en 18-årig mand fra Holbæk, som politiet senere på aftenen traf på sin bopæl. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i forbindelse med det kastede æg mod kvindens bil. Den 18-årige erkendte forseelsen og kan nu se frem til at modtage en bøde.