22. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Politiet modtog ved 5-tiden søndag morgen en anmeldelse om, at en personbil havde strejfet en mur ved McDonald’s og bilen var efterfølgende kørt ad Valdemar Sejrsvej mod syd.

Inden politiet ankom til stedet var bilisten kommet retur til området Cirkel K og McDonald’s hvor bilisten blev forsøgt tilbageholdt. Men da politiet kom frem, kørte bilisten fra stedet ad Valdemar Sejrsvej mod syd, indtil politiet til sidst fik standset bilisten på Rørvangsvej.

Bilisten var en 34-årig mand fra Holbæk, som, ifølge politiet, var påvirket i en sådan grad, at alkometertesten gav udslag ud over det tilladte. Han blev sigtet for spirituskørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.