22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Nu bliver det også muligt, at få en hurtigtest i Undløse.

Fra torsdag d. 6. januar åbner Falck et nyt kviktestcenter i Foreningshuset på Øvej.

Ligesom hos de andre kviktestcentre kræver det ikke tidsbestilling, man skal blot huske sit gule sundhedskort og bære mundbind eller visir. Det kan også være en god idé, at have varmt tøj på, da der kan opstå kø.

Der vil være åbent fra kl. 09.00 – 19.00.

De aktuelle åbningstider kan ses på Falcks hjemmeside eller på Coronasmitte.dk.