En 55-årig mand fra Store Merløse blev tirsdag eftermiddag anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Manden var kl. 16.30 blevet standset rutinemæssigt af politiet, da han kom kørende ad Hovedgaden i Ugerløse.
En alkometertest viste, at hans promille var over det tilladte.
Den 55-årige blev løsladt efter at have fået udtaget en blodprøve, som politiet nu venter på analysen af, hvorefter han vil høre om sagens videre gang.