To bilister var mandag aften involveret i et færdselsuheld på Holbækmotorvejen ved Holbæk.
Uheldet skete ved 19-tiden, da en 19-årig mand fra Gislinge ville undvige en forankørende bilist, der kørte med lavere hastighed end ham selv. Den 19-årige undveg ud i nødsporet og ramte autoværnet, hvilket medførte, at han derefter strejfrede højre af den bilist, som han indledningsvist ville undvige. Herved mistede den 19-årige kontrollen over bilen, der efterfølgende ramte autoværnet på midten af motorvejen og standsede. Modparten var en 58-årig kvinde fra Hørve, der ligesom den 19-årige kørte i østgående retning.
Ifølge politiet kom hverken den 19-årige eller modparten, en 58-årig kvinde, til skade ved uheldet.
Den ene vognbane var spærret indtil omkring kl.20.00.