8. maj 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/manfredrichter/">manfredrichter</a> / Pixabay

Lørdag eftermiddag kl. 14.46 henvendte en 55-årig kvinde fra Jyderup sig til politiet og fortalte, at hun kort førinden var blevet verbalt overfuset af en bilist.

Kvinden fortalte, at hun havde redet på sin hest ad Aggersvoldvej, da en mandlig bilist havde henvendt sig og var stærkt utilfreds med hendes adfærd i trafikken. Under overfusningen af rytteren daskede manden til hesten, som blev lidt forskrækket, hvorefter manden kørte fra stedet i sin bil.

Rytteren havde umiddelbart ikke yderligere oplysninger om mandens bil, men ønskede hændelsen registreret hos politiet.