22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En familie på Bellisvej i Holbæk måtte torsdag ved 14-tiden tilkalde brandvæsnet, da der var gået ild i en juledekoration.
Det lykkedes en 52-årig mandlig beboer at slukke ilden med en brandslukker, inden brandvæsnets ankomst.

Politiet oplyser, at den 52-årige havde fået røg i lungerne under brandslukningen og i en tilkaldt ambulance blev bragt til skadestuen, hvorfra han blev udskrevet efter kontrol.