Sent mandag aften blev en person ramt af toget ved Tølløse Station.
Sent mandag aften blev en person ramt af toget ved Tølløse Station.
Meldingen om personpåkørsel indløb klokken 23.03 og politi og redningsmandskab blev sendt til stedet, ligesom en lægehelikopter blev rekvireret.
Togdriften blev indstillet i forbindelse med personpåkørslen.
Ved ankomsten fandt politiet en mand, som var så hårdt kvæstet, at han var afgået ved døden. Den den omkomne blev senere identificeret som en 21-årig mand fra lokalområdet. Hans pårørende er blevet underrettet
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man ikke har fundet noget grundlag for at mistænke nogen for at have begået en strafbar handling i forbindelse med personpåkørslen.