Politiet tog kørekortet fra en 21-årig mand fra Holbæk efter han havde påkørt en parkeret bil i Høng.
Uheldet skete fredag aften kort før klokken 22, da den 21-årige kom kørende ad Odinsvej og ville undvige en modkørende bil. I den forbindelse mistede han herredømmet over bilen og ramte den parkerede bil.
Politiet blev tilkaldt og en alkometertest viste så høj en promille, at politiet tog kørekortet fra ham på stedet, da sagen forventes at medføre en ubetinget frakendelse af førerretten. Han må derfor ikke køre bil mens sagen behandles.
Den 21-årige blev taget med til udtagelse af en blodprøve, som politiet nu afventer resultatet af. Når det foreligger, så vil han få besked om sagens videre gang. Ejeren af den påkørte bil blev orienteret om uheldet af patruljen.
Den 21-årige kom ikke noget til ved uheldet og ejeren af den på påkørte bil blev orienteret om uheldet af patruljen.