Cyklist ramt af varebil

Mandag morgen blev en cyklist påkørt af en varebil.

Uheldet skete omkring kl 07.45 i rundkørslen Roskildevej og Skagerakvej, da en 95-årig mand fra Holbæk kom kørende i en varebil ad Roskildevej og i rundkørslen ramte cyklisten, en 51-årig kvinde fra Holbæk, så hun væltede.

Kvinden blev kørt til kontrol på skadestuen i en ambulance. Ifølge politiet, var hun sluppet fra uheldet med diverse knubs.

Politiet har optaget rapport om sammenstødet ud fra en mistanke om, at færdselslovens vigepligtsbestemmelser kan være overtrådt.

Leave a Reply