18. april 2024

Foto: Rolf Larsen

I dag går danskerne til kommunal- og regionsvalget - i vores kommune har 57.770 vælgere mulighed for at krydse af på stemmesedlen.

Foto: Rolf Larsen

I dag går danskerne til kommunal- og regionsvalget – i vores kommune har 57.770 vælgere mulighed for at krydse af på stemmesedlen.

De 15 valgsteder åbner klokken 8.00 (Orø dog først kl. 9.00) og lukker klokken 20.00.

Man skal medbringe sit valgkort, hvorpå der også står, hvor man skal stemme. Har man mistet det, så er håbet ikke ude, man kan nemlig stadig stemme, hvis man møder op på valgstedet med gyldig identifikation, som pas, kørekort eller sundhedskort.

På grund af corona-situationen vil der være sørget for håndsprit, udluftning og god afstand mellem vælgerne. Desuden må man gerne selv medtage en kuglepen, ligesom man også må bære mundbind eller visir. Er man syg, har øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte, eller er man dårligt gående, så har man mulighed for at vognstemme (stemme udenfor). Man kan læse mere på https://holbaek.dk/politik/valg/kommunal-og-regionsvalg/stem-trygt-paa-valgdagen/

Du kan se hvilke partier, lister og kandidater der er opstillet til Kommunalvalget i vores kommune i artiklen: Her er alle kandidaterne.

Hvis du vil læse om Kommunalvalget i 2017, så kan du finde alle vores artikler under temaet Kommunalvalg 2017.

Holbaekonline.dk dækker både kommunal- og regionsvalget i løbet af dagen og aftenen – og vi tager natten med, hvis det bliver nødvendigt.