Teateranmeldelse: Scavenius

Holbaekonline.dk’s teateranmelder Lise Zeuthen har set teaterforestillingen Scavenius på Sjællands Teater i Holbæk den 12. november 2021.

Foto: Miklos Szabo

Fornuft eller ære

To togkupeer med lampetter i 1940´er stil. En lys og en lidt mørkere. Bag vinduerne ses landskabet passere forbi. Det er scenografien hvori Scavenius´ dilemmaer udfoldes. Som billede på samarbejdet – frem og tilbage mellem Danmark og Tyskland. På samme tid en illustration af to verdener – frem og tilbage mellem hustruen og elskerinden. Kunne også være visualisering af splittelse mellem to strategier: en pragmatisk aftale og en ærefuld modstand. Et hundehoved i nakken og en ulv med en drink.

Som tilskuer, vil jeg anbefale, at man bare åbner sanserne og lader sig rive med af fortællingens store dilemmaer. Teaterstykkets udlægning af historiske begivenheder og personer kan være svære at hitte rede i. Det gælder især, hvis man ikke er specielt historisk kyndig. Programmets oversigt hjælper dog. Under alle omstændighed er det mit indtryk, at publikum blev godt underholdt og inspireret.

Hvad var det rigtige at gøre?

Forestillingen giver et indblik i Erik Scavenius dilemmaer, tvivl og beslutninger både omkring hans politiske liv som henholdsvis udenrigsminister og statsminister under Tysklands besættelse af Danmark (1940-45) og hans private liv med hustru og elskerinde. Sådan som Kristian Halken, der både har skrevet stykket og spiller hovedrollen, forestiller sig det.

Alle daværende partier bakkede op om Scavenius beslutninger. Alligevel blev han af mange kaldt landsforræder. Gjorde han blot det, som var fornuftigt. Det regeringen ønskede, men ikke ville eller kunne stå til ansvar for?

Foto: Miklos Szabo

Det tunge ansvar

Scavenius står der på scenen i halvmørket, en ældre herre med mappe i lidt for store habitbukser. Han har en lang karriere bag sig, har egentlig mest lyst til at gå på pension. Han har lovet hustruen, at de skal flytte op til gården i Nordjylland og sidde på en bænk og kigge over mod skoven…

Statsminister Stauning presser ham. Vil ha´ ham som udenrigsminister. Taler om at tage ansvar. Skamroser. Scavenius gjorde det så godt under 1. verdenskrig. Stauning med et hoved som en hund, der ivrigt småvuffer og slikker ham op og ned ad halsen. Ikke noget Scavenius, den pæne mand med neutral kropsholdning, bryder sig om. Trækninger omkring hans læber antyder indre splittelse. Han siger ja.

Foto: Miklos Szabo

Scavenius – privat

Erik har lovet hustruen, Emma, at holde lav profil med sine elskerinder. Samtidig har han lovet sin elskerinde, Alice, at forlade sin hustru. Alice siger, at hun elsker ham. Erik, som har sikret hende job og bolig til hende og hendes datter. Hun risikerer at blive likvideret sammen med ham.

Så bliver hustruen ramt af kræft. Hun siger: ”Du er ikke sådan en mand, der forlader din syge hustru.” Han bliver.

Hustruen spilles overbevisende, inderligt og resigneret af Jeanette Lindbæk Birk. Elskerinden, spillet af Lucia Vinde Dirchsen, svanser rundt og virker fascineret af den magtfulde mand, der kunne være hendes far. Jeg kigger efter Eriks lidenskab, men ser mest træthed. En presset mand, der søger glemsel og hengivenhed hos elskerinden. Ja, magtfulde mænd er også mennesker med private følelser og relationer.

Dæmoniske dyr og mennesker

Bådteatrets dyredukker og dukkeføring er forestillingens blændende, geniale og helt fantastiske virkemiddel. Med dyrene opstår nuancer, tvetydigheder og komiske situationer i al det dystre.

Hitler og hans folk, men også de danske politikere er udstyret med dyrehoveder og eller hænder som dyr. Kun Scavenius og hans kvinder fremstår udelukkende som mennesker.

Når æslet (Goebbels) og grisen (Bohrman) sidder i kupevinduerne og lytter med ved Scavenius møde med Hitler, fornemmer man, at noget er rivende galt.

Når Gribben (Ribbentrop) forsøger at overtale Scavenius, føles det klamt ned ad ryggen – og faretruende. Sådan én har et skarpt næb og spiser ådsler. Er disse samarbejdspartnere mennesker eller dyr?

Foto: Miklos Szabo

Magtfuldkommen

”Folket ved ingenting, og det har det aldrig gjort”, siger Scavenius. Folket skal ikke høres her. Og så skriver han under på en aftale med Hitler. Men ikke mere end han havde mandat til fra regeringen.

Publikum fornemmer Scavenius´ tvivl. Ser en vis fascination af Hitler og hans resultater. Som en skygge, der farer over hans ansigt. 600.000 arbejdspladser!!!

Men Hitler udfoldes her som en ynkelig diktator med sine abehænder og pistol. Går amok over det mindste med råb og fagter så alle lamper hyler og blinker omkring ham. En karikeret psykopatisk demagog, spillet af Thomas Bang. Scavenius står fast – i tydelig positur foran Hitler.

Resultat: Tyskland lover Danmark ”beskyttelse” til gengæld for flæsk og smør.

Var Scavenius magtfuldkommen eller var hele regeringen bag ham magtfuldkommen?

Danmark har ikke noget ”jødespørgsmål”

Den rigsbefuldmægtigede Best med ulvehoved, bestyrer Danmark for Tyskland. Han drikker cognac og spiller kort med Scavenius. De mødes ofte og har næsten en relation som far og søn.

De snakker om den mere eller mindre synlige modstand fra danskerne mod besættelsen.

Best =Ulvedukken føres af to personer, hvilket giver en ekstra dimension af dobbelttydighed, da den/de synger og danser ”Man binder os på hånd og mund”. (Af PH, sunget af Liva Weel.) Her illustreres spidsfindigt, at tyskerne ved, at danskerne gør modstand, og danskerne ved, at tyskerne ved det. Men det er en form for oprør, som Best tilsyneladende forsøger at overhøre. Og alligevel lurer faren: hvornår kommer ulven?

Er det rygter, det med lejrene? Vil Scavenius vide. Nej, siger ulven ”Vi er ikke dyr”. Og han fremhæver den tyske kultur med komponisten Beethoven, forfatteren Goethe m.fl. Der høres tyske klavertoner i baggrunden. Men budskabet om en civiliseret kultur lyder fælt i ulvens mund.

Scavenius insisterer på, at vi ikke har noget ”jødespørgsmål” i Danmark. På vejen ud antyder ulven, at jøder i Danmark skal advares. Er han alligevel lidt et menneske?

Foto: Miklos Szabo

Ære er noget man snakker om

ved natmaden. Men man skal også tænke på om det er alle de døde værd?” Det gjorde Scavenius og tog et ensomt og upopulært ansvar. Han fik ingen æresmedalje eller gade opkaldt efter sig. Men han gav anledning til denne forestilling. Det er al ære værd og super aktuelt i en verden, der ikke er blevet mindre fuld af dilemmaer om krigsdeltagelse og magtfuldkommenhed i politik – og i privatlivet. Verden er tilmed stadig fuld af magt med ansigter som dyr.

Om forestillingen

MEDVIRKENDE: Kristian Halken // Thomas Bang // Lucia Vinde Dirchsen // Jeanette Lindbæk Birk INSTRUKTØR: Rolf Heim DRAMATIKER: Kristian Halken SCENOGRAF: Jonathan Hjorth DUKKEMAGER: Katrine Karlsen LYSDESIGN: Sonja Lea LYDDESIGN: Janus Jensen PRODUCERET AF: Bådteatret Pressefotos: Miklos Szabo

Turné: SCAVENIUS er de kommende uger på turné rundt i Danmark.

Fra d. 24. nov. 2021 spiller forestillingen frem til den 15. dec. 2021 på Bådteatret i København

Leave a Reply