Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:
Vejen til en bedre ældrepleje
Her er mine bud på hvad der skal til for at få en bedre ældrepleje.
1.
Vi skal have flere unge ind på SOSU-skolerne.
I perioden 2010 til 2019 er andelen af personale over 60 år steget fra 7 til 14 procent. Vores kommune står ligesom andre kommuner med massive rekrutteringsproblemer.
En måde at løse det på er, at få flere unge til at søge ind på uddannelserne SOSU-hjælper og SOUS-assistent. Nogle kommuner har derfor et samarbejde med FOA, hvor unge kan få et fritidsjob på det lokale plejehjem. De unge kaldes ”spirer”, og har fået deres egen overenskomst, hvilket er et stort plus. Det virker, hvis der er en mentor tilknyttet, der hele tiden kan vejlede den unge.
2.
Vi skal arbejde hen mod mindre frafald. Blandt studerende på SOSU-hjælper-uddannelsen er det 10 % , der frafalder allerede efter 3 måneder. Dette tal skal vi have ned. Her er det igen vigtigt at tilknytte en mentor, der er bindeleddet imellem skolen og det enkelte plejehjem.
På SOSU-assistent uddannelsen er tallet helt oppe på 16 % eller hver sjette. En forklaring er, at de studerende ikke i nok grad har været rustet til mødet med virkeligheden.
3.
Arbejdsmiljøet halter. Når man arbejder i en meget travl hverdag, med mange forskellige borgere, bliver den enkelte medarbejder udfordret voldsomt. De administrative opgaver fylder desværre rigtig meget i en presset hverdag.
Hele 43% af de ansatte i ældreplejen overvejer at sige op, som vi skal have fokus på det.
Vores kommuner er udfordret med at få nok unge ind i uddannelsen, og fastholde af de ældre medarbejdere.
Da jeg arbejdede i hjemmeplejen i forbindelse med min SOSU-assistent-uddannelse, var de fleste medarbejdere på deltid. Her sagde de allerede den gang det samme – ”det er for hårdt, at være på fuldtids arbejde, grundet de skiftende vagter”.
4.
Vores medarbejdere savner anerkendelse og indflydelse.
Det er svært at brænde for sit fag, hvis man ikke får anerkendelse og opbakning fra sin nærmeste leder i kommunen, hvilket samtidigt også giver et dårligt arbejdsmiljø.
En måde at løse det er selvstyrende teams, som selv planlægger arbejdsdagen og sine vagter, så dagligdagen også kan hænge sammen. Selvstyrende teams sikrer kontinuitet overfor den ældre og dennes pårørende.
I den nye overenskomst er der kommet et nyt begreb ”praksisnær udviklingsstilling”. Stillingen er for medarbejdere, der har specielle opgaver. Det kan for eksempel være indenfor demens og kvalitetsarbejde.
5.
Sidst men ikke mindst, så er man nødt til at kikke på lønnen. Vi får ingen til at arbejde eller blive i faget, hvis der ikke medfølger en ordentlig løn. Der skal ske en general lønstigning i grundlønnen. Og der skal gives mere, når man arbejder weekender og helligdage, hvor andre holder fri.
Med venlig hilsen
Kim Malmberg Hansen
Social og Sundhedsassistent.
Kandidat til kv21 og Regions valget. Liste O
Bjergmarken 49
4300 Holbæk
