Tre bilister sigtet af politiet på J-dag

Politiet havde i forvejen meldt ud, at man fredag aften ville have et ekstra øje på trafikanterne i forbindelse med J-dag. Selvom de altså var advaret i forvejen, så blev bilister i vores område sigtet for spiritus eller narkokørsel.

Den første var en 19-årig mand fra Varde, som blev standset kl. 20.15 af en patrulje fra politiets færdselsafdeling, da han kom kørende ad Bonderupvej i Store Merløse i en personbil.

han blæste alkometeret op over det tilladte og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og i en patruljebil kørt i blodprøveudtagelse.

Sigtet for narkokørsel

Klokken 20.55 stoppede politiet en 23-årig mand fra Kalundborg, som kom kørende på Holbækmotorvejen ved Holbæk.

Den 23-årige blev testet med narkometeret, som viste at han var påvirket under kørslen. Han blev sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse.

Positiv narkometertest

En 39-årig mand fra Holbæk Kommune blev kl. 23.20 standset på Ringstedvej ved Holbækmotorvejen i Holbæk.

Den 39-årig blev testet positiv i en narkometertest, så hans køretur stoppede også her. Han blev anholdt, sigtet og taget med til blodprøveudtagelse.

Alle tre blev løsladt efter at have afgivet blodprøve, som politiet nu afventer resultatet af, hvorefter de alle vil høre mere i deres sager.

Leave a Reply